Totalløsning med datasikkerhed i højsædet hos ADVODAN Slagelse

Om ADVODAN

ADVODAN Slagelse, en del af Danmarks største advokatkæde, er et lokalforankret advokatfirma, som rådgiver virksomheder og private på hele Vestsjælland. Med afsæt i klienternes hverdag og lokale udfordringer, rådgiver ADVODAN Slagelse om alt fra erhvervslivets rammer til boligprisernes udvikling.

Udfordring

Kontakten til ADVODAN Slagelse opstod ligesom så mange gange før via vores interne mødebooker, og efter først at have leveret en mindre hardwareløsning (kopi & print), fik vi et bedre indblik i virksomheden og en bredere forståelse af deres behov for sikker dokumenthåndtering.

Når man har med persondataloven at gøre, skal datasikkerheden være helt i top, og samtidig skal virksomheden efterleve retssystemets omfattende krav til søgbare sagsakter og fuld datakonvertering af mediesystemer.

Løsning

Løsningen på ADVODAN Slagelses udfordringer blev en udskiftning af deres eksisterende kopi- og print-hardware, installation af 2 x Develop +558 multifunktionsprintere med keyboard og log-in, og en skræddersyet softwareløsning til sikker håndtering af personfølsomt materiale.

Til datakonverteringen installerede vi Unisys Data Capture, som sikrer læs- og søgbare dokumenter – et need-to-have inden for retssystemet samt NSI AutoStore, der dels muliggør afhentning af papirbaserede og elektroniske filer til forskellige typer dokumentstyring, groupware- og workflow løsninger, og dels leverer fuldtekst OCR og søgbart PDF-output.

SafeQ Follow-me sikrer, at dokumenter først scannes og udskrives, når brugeren identificerer sig ved printeren, hvilket sker ved brik med log-in og brugerkode. Alt i alt en fuldkommen sikker totalløsning, der med videreudvikling af software og fuld implementering, tog små 4 uger fra start til slut.

Resultat

Hos Business Center Ørestad er vi meget stolte af ADVODAN-casen.

Totalløsningen har øget sikkerheden i firmaets dokumenthåndtering, og ikke mindst elimineret meget tidskrævende manuel indtastning af dokumenter og sagsakter. Og hos ADVODAN var tilfredsheden hurtig at spore, da også Hillerød-afdelingen efterspurgte samme løsning, som vi takket være det store forarbejde i Slagelse kunne levere og installere på blot en enkelt dag.

Vi ser frem til at fortsætte det konstruktive samarbejde i årene fremover.

Peter Trinskjær

Advokat – ADVODAN Slagelse