Hos Business Center Ørestad, går vi meget op i, at hjælpe i nærmiljøet ✔️
Derfor donerer vi hvert år et beløb til Kirkens Korshær i København og til deres hovedformål.
Du kan læse lidt om, hvilken forskel disse donationer gør, for Kirkens Korshær og de mennesker de hjælper på daglig basis.
I Kirkens Korshær hjælper mennesker hinanden 🤝 ”Vi tilbyder omsorg, nærvær og respekt – et måltid mad, et varmt bad, en samtale. Værdighed og fællesskab. Det ændrer ikke altid på nøden og elendigheden. Men det etablerer små øjeblikke af kontakt, som fylder tilværelsen med mening, forbundenhed og livslyst. For de mennesker, vi møder. Og for de mennesker, vi er.
Kirkens Korshær hjælper alle, der har behov for det. Sådan har vi arbejdet i over 100 år, og det bliver vi ved med. Derfor tager vores arbejde form efter det behov, vi ser i samfundet, og vi arbejder med mange forskellige mennesker med forskellige problemer, men det drejer sig om socialt udsatte såsom hjemløse mennesker, psykisk syge, ensomme, og fattige børnefamilier.”
Hanne Okwera – Social leder Kirkens Korshær
